Lindring af øjentørhed

Praktiske tips til lindring

Tørre øjne kan ikke kureres, men der findes en række skridt, man kan tage for at mindske symptomerne og beskytte øjnene. At sørge for at få væske nok, kostændringer og miljøjusteringer kan altsammen fremme lindring af øjentørhed. Det gælder også brug af kunstige tårer, som f.eks. SYSTANE®-øjendråber. Hvis du tror, du måske har tørre øjne, så spørg din øjenlæge, om SYSTANE®-øjendråber er egnede til dig.


Hvis du tror, du har symptomer på tørre øjne, bør du få en tid hos din øjenlæge hurtigst muligt. Tørre øjne kan ikke kureres, men du kan i samråd med din øjenlæge komme i gang med en behandling, som lindrer øjentørhed.

Nedenfor finder du nogle grundlæggende livsstilsændringer, som kan fremme lindring eller forebyggelse af visse symptomer på tørre øjne.

  • Blink oftere
  • Hvil øjnene
  • Sørg for at behandle de lidelser, som ligger til grund for tørre øjne
  • Undgå øjendråber til "røde øjne"
  • Spis mere fisk/omega3
  • Foretag ændringer, så du kan opholde dig i barske omgivelser
  • Sørg for at få væske nok
  • Brug SYSTANE®-øjendråber

Husk, at dette kun er forslag, og at du bør tale med din øjenlæge om alle behandlingsmuligheder først.

Blink oftere

Når man koncentrerer sig om en opgave, hvor man bruger synet, hvad enten det er læsning, bilkørsel eller brug af computer, vil man typisk blinke væsentligt mindre end ellers, hvilket gør, at tårefilmen i øjnene fornys tilsvarende sjældnere. Gør man en bevidst indsats for at blinke oftere, ca. hvert 10. sekund eller deromkring, kan man opnå en vis lindring af øjentørhed.

Hvil øjnene

Har man tilsvarende koncentreret sig for længe om en opgave, hvor man bruger synet, og ens øjne føles trætte og irriterede, kan det at holde en kort pause for at hvile øjnene medvirke til at afværge symptomer på tørre øjne. Luk øjnene i et par minutter og læg et varmt kompres på dem - små tiltag kan gøre en stor forskel. Sørg endelig for at undgå at gnide øjnene, eftersom det faktisk kan forværre symptomerne.

Behandl tilgrundliggende lidelser

Tørre øjne er ofte en følge af tilgrundliggende øjenlidelser eller andre sygdomstilstande. Behandling af disse lidelser vil kunne føre til lindring af øjentørhed. Din øjenlæge eller din praktiserende læge kan hjælpe med at stille diagnosen på disse lidelser og foreslå behandlingsmuligheder. Hvis du er vidende om allerede eksisterende sygdomstilstande, så sig det til din læge tidligt i forløbet.

Fortæl også lægen om eventuel medicin, du tager, herunder både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. Hvis de tørre øjne skyldes medicin, skal du og din læge beslutte, om fordelene ved medicinen opvejer denne bivirkning. Ændring af medicintype eller -dosering kan afhjælpe symptomerne, men foretag aldrig ændringer i medicin, og hold aldrig op med at tage medicin, uden først at tale med din læge.

Endelig skal du, hvis du bruger kontaktlinser, sige det til lægen eller din optiker, da vedkommende så måske vil foreslå, at du skifter til en anden linsetype eller bærer linserne i kortere tidsrum.

Undgå øjendråber til "røde øjne"

Visse øjendråbemærker kan midlertidigt fjerne rødmen fra øjnene, men lindrer ikke altid de andre symptomer på tørre øjne. Derudover kan man udvikle tolerance over for disse dråber, så de bliver mindre effektive, og der opstår en "tilbageslagsvirkning", hvor øjnene faktisk bliver rødere, når dråbernes virkning fortager sig.

Spis mere fisk

Undersøgelser har vist, at regelmæssig indtagelse af omega-3-fedtsyrer - som er almindeligt forekommende i fisk med mørkt kød, såsom laks, sild, makrel, ansjoser, sardiner og tun - kan medvirke til at mindske forekomsten af tørre øjne, især hos ældre kvinder. Ikke fiskefan? Hørfrøolie er også en god kilde til disse fedtsyrer.

Beskyt Øjnene mod barske omgivelser

Sol, vind, varme, støv, røg og mangel på fugt kan altsammen bidrage til symptomer på tørre øjne. Brug af solbriller udendørs kan medvirke til at blokere for påvirkningen fra nogle af disse elementer og beskytte øjnene mod irritation. Indendørs kan et luftfilter fjerne støv og andre lokalirriterende stoffer fra luften, mens en luftbefugter tilfører fugt til luft, der er for tør, hvilket kan medføre, at tårer fordamper langsommere fra øjnene. Undgå ventilatorer og hårtørrere, når det kan lade sig gøre, og lad være med at ryge, hvis det er muligt.

Sørg for at få væske nok

Dehydrering kan bidrage til tørre øjne, eftersom kroppen måske ikke er i stand til at levere tilstrækkelig fugt til tåreproduktionen. Indtagelse af vand og andre væsker kan medvirke til at gendanne en del af den manglende fugt1. Den generelle anbefaling er 2 l væske om dagen, men næsten alle slags væske kan hjælpe, herunder frugt- og grønsagssaft og mælk. Sørg blot for at undgå vanddrivende midler som f.eks. alkohol og koffein.

Tilbage til toppen

SYSTANE®-produktfamilien

SYSTANE® ULTRA

SYSTANE® ULTRA

SYSTANE® ULTRA-komfortøjendråber leverer højeffektiv behandling af tørre øjne med længere beskyttelse og øjeblikkelig komfort.

LÆS MERE
SYSTANE® ULTRA Preservative-Free

SYSTANE® ULTRA Ukonserveret

SYSTANE® ULTRA komfortøjendråber sikrer øjeblikkelig lindring, høj komfort og giver en langvarig beskyttelse af øjets overflade.

LÆS MERE
SYSTANE® Gel Drops

SYSTANE® GEL DROPS

SYSTANE® GEL DROPS komfortøjendråber skaber en gel-lignende beskyttelsesfilm på øjet og er velegnet til patienter med meget tørre øjne, som har behov for udvidet beskyttelse.

LÆS MERE
SYSTANE® BALANCE

SYSTANE® BALANCE

SYSTANE® BALANCE komfortøjendråber genopretter den naturlige tårefilm og er specifikt udviklet til patienter med tørre øjne og dysfunktion af de meibomske kirtler (MGD).

LÆS MERE
SYSTANE® LID WIPES

SYSTANE® LID WIPES

Anvend SYSTANE® Lid Wipes til rensning af øjenlåg og fjernelse af makeup. Disse fugtgivende, sterile renseservietter er allergivenlige og skånsomme mod øjnene.

LÆS MERE