Forstå tørre øjne

Årsager til tørre øjne

Tørre øjne kan have mange forskellige årsager, som f.eks. miljøfaktorer, visse typer medicin og allerede eksisterende sygdomstilstande. To af de mest almindelige årsager til tørre øjne er aldring og hormonforandringer. Kvinder i overgangsalderen er faktisk den gruppe, der hyppigst har tørre øjne. Eftersom tørre øjne kan forveksles med allergi og andre øjenlidelser, er det bedst at få stillet den rette diagnose. Hvis du tror, du måske har tørre øjne, så spørg din øjenlæge, om SYSTANE® er egnet til dig.


Tørre øjne kan være forårsaget af forskellige sygdomme og lidelser, som giver tørre pletter på øjets overflade som følge af utilstrækkelig fugt. Dette kan i nogle tilfælde gøre det vanskeligt at finde frem til årsagen, til det enkelte tilfælde af tørre øjne.

Tørre øjne kan desuden let forveksles med andre lidelser, som f.eks. øjeninfektioner og allergi. For at få stillet den rette diagnose og komme i gang med den rigtige behandling er det bedst, at du får en tid hos din øjenlæge.

Nogle af de hyppige årsager til tørre øjne er:

  • Aldring
  • Hormonale forandringer, herunder overgangsalderen
  • Miljøfaktorer
  • Autoimmune sygdomme, herunder Sjögrens syndrom
  • Visse typer medicin
  • Brug af kontaktlinser
  • LASIK og anden refraktiv kirurgi
  • Nedsat blinkningsfrekvens
  • Andre lidelser

Ofte er det en kombination af flere årsager, der giver tørre øjne.

Uanset årsag er det dokumenteret klinisk, at SYSTANE®-øjendråber mindsker både tegn (det, øjenlægen kan måle) og symptomer (det, du mærker og oplever) på tørre øjne ved at bibringe øjeblikkelig og langvarig fugt og beskyttelse.

Aldring

Efterhånden som man bliver ældre, sker der ændringer i kroppen. En af de ting, der ændrer sig, er sammensætningen af tårerne. Der vil ofte ske det, at øjnene begynder at producere tårer med et mindre indhold af naturlig olie. Olien (eller lipiderne) i tårerne sørger for, at de ikke fordamper for hurtigt. Færre lipider kan give ubalance i tårerne, så øjnene bliver tørre.

Hormonale Forandringer, herunder overgangsalderen

Hormoner bidrager til stimulering af tåreproduktionen. Derfor kan ændringer i hormonniveauerne nedsætte den naturlige tåreproduktion. Selv om både graviditet og menstruation påvirker tåreproduktionen, gælder det i særlig grad, når kvinder kommer i overgangsalderen, hvilket kan forklare, hvorfor ældre kvinder ofte har større tilbøjelighed til at få tørre øjne.

Miljøfaktorer

Lav luftfugtighed og høje temperaturer kan få tårer til at fordampe hurtigere, end det er muligt for kroppen at erstatte dem. Derfor kan både varmt, tørt klima og tør indendørs luftkonditionering give tørre øjne.

Sol, vind, støv, røg og store højder kan alle bidrage til øjentørhed.

Autoimmune sygdomme, herunder Sjögrens syndrom

Der findes mere end 80 typer autoimmune sygdomme, herunder højt og lavt stofskifte, ledegigt, lupus, multipel sklerose (MS) og Sjögrens syndrom. Mange af disse lidelser kan påvirke de celler og kirtler, som anvendes til tåreproduktion. Specielt Sjögrens syndrom forårsager betændelse i øjets tårekirtel, så den producerer mindre tårefilmsvæske.

Medicin

Flere typer medicin menes at give tørre øjne, herunder:

  • Midler mod depression
  • Håndkøbsantihistaminer
  • Næsedråber
  • Beroligende medicin
  • Præventionsmidler til indtagelse gennem munden
  • Beta-blokkere
  • Vanddrivende midler

Hvis du tror, du har tørre øjne, og tager medicin, så husk at fortælle din øjenlæge navnet/navnene på den.

Brug af kontaktlinser

Kontaktlinser, som flyder på den tårefilm, der dækker hornhinden, absorberer en stor del af tårerne i øjet. Det kan føre til tørre øjne, især i kombination med andre faktorer, såsom aldring eller et tørt miljø.

Hvis du bruger kontaktlinser og tror, du måske har tørre øjne, så kontakt din øjenlæge. Forbedrede linsematerialer, der "kan ånde", og kontaktlinseløsninger med øget komfort kan medvirke til at lindre symptomerne.

Du kan også bruge SYSTANE® ULTRA til at smøre dine øjne, inden du sætter kontaktlinserne ind, og når du har taget dem ud. Sørg bare for altid at fjerne kontaktlinserne inden brug.

LASIK og anden refraktiv kirurgi

Nogle patienter, der har fået foretaget LASIK eller anden refraktionskirurgi, synes, at de har tørre øjne i ugerne efter indgrebet. Heldigvis forsvinder symptomerne som regel efter nogle måneder. SYSTANE® kan bruges til at opretholde fugtniveauet på øjets overflade.

Nedsat blinkningsfrekvens

Når man blinker, fornys tårefilmen på øjets overflade. Normalt blinker man ca. 5-6 gange i minuttet. Når man er fordybet i en aktivitet, der kræver synsfokusering – læsning, skrivning, kørsel, brug af computer, TV-kigning osv. – har man tendens til at blinke mindre hyppigt, sommetider så sjældent som 1 gang i minuttet. Dette kan medføre, at tårerne fordamper uden at blive erstattet, hvilket kan føre til tørre øjne.

Andre lidelser

I nogle tilfælde kan tørre øjne skyldes andre øjen- eller eller hudlidelser, herunder rosacea, øjenbetændelse (conjunctivitis), helvedesild, A-vitaminmangel eller betændelse i øjenlågene. Tidligere læsioner i øjnene eller ansigtet, f.eks. forårsaget af forbrændinger og stråling, kan også give tørre øjne.

Uanset årsagen til dine tørre øjne kan SYSTANE®-øjendråber hjælpe. SYSTANE® er det første produkt med kunstige tårer, som klinisk dokumenteret mindsker både tegn og symptomer på tørre øjne og bibringer øjeblikkelig langvarig beskyttelse.

Tilbage til toppen

SYSTANE®-produktfamilien

SYSTANE® ULTRA

SYSTANE® ULTRA

SYSTANE® ULTRA-komfortøjendråber leverer højeffektiv behandling af tørre øjne med længere beskyttelse og øjeblikkelig komfort.

LÆS MERE
SYSTANE® ULTRA Preservative-Free

SYSTANE® ULTRA Ukonserveret

SYSTANE® ULTRA komfortøjendråber sikrer øjeblikkelig lindring, høj komfort og giver en langvarig beskyttelse af øjets overflade.

LÆS MERE
SYSTANE® Gel Drops

SYSTANE® GEL DROPS

SYSTANE® GEL DROPS komfortøjendråber skaber en gel-lignende beskyttelsesfilm på øjet og er velegnet til patienter med meget tørre øjne, som har behov for udvidet beskyttelse.

LÆS MERE
SYSTANE® BALANCE

SYSTANE® BALANCE

SYSTANE® BALANCE komfortøjendråber genopretter den naturlige tårefilm og er specifikt udviklet til patienter med tørre øjne og dysfunktion af de meibomske kirtler (MGD).

LÆS MERE
SYSTANE® LID WIPES

SYSTANE® LID WIPES

Anvend SYSTANE® Lid Wipes til rensning af øjenlåg og fjernelse af makeup. Disse fugtgivende, sterile renseservietter er allergivenlige og skånsomme mod øjnene.

LÆS MERE